Med det velkendte glimt i øjet vil LINIE 3 på elegant vis føre publikum gennem et underholdende show, der som altid er bygget op omkring humor og musikalitet i skøn forening. Det hele bakkes op af Jan Glæsel og hans orkester.
Anders Bircow, Preben Kristensen og Thomas Eje mødte hinanden på Aarhus Teater i 1979, hvor de hurtigt udviklede en særlig kemi og humor sammen. De dannede LINIE 3, og debuterede 21. juni samme år med ’Show For Sjov’ på Jacobs BBQ i Aarhus. Der var kun plads til 50 gæster, men tit var besøgstallet næsten det dobbelte.
Showet blev så populært at det fik TV-premiere, og alle døre stod nu åbne for de tre talenter, der blev udråbt til den nye generation af danske entertainere. Kort efter blev de en del af underholdningspro- grammet ’TV i Teltet’, hvor de fik en fremtrædende rolle med deres unikke blanding af stand-up, revy, show og sang.
Herefter har trioen optrådt med legendariske underholdningsshows som ’3 Mand Klædt Af Til Skindet’, ’Hvor Er De To Andre’, ’Rundrej- sen 2001’ og det stort opsatte ’25 års Jubilæumsshow’, der solgte 325.000 billetter.
Igennem årene er det blevet til en perlerække af uforglemmelige, humoristiske indslag. Hvem husker ikke ’Dronnin- gen’, ’Hanne Boel’, ’Lykkehjulet’, ’Sanne Solonumsen’, ’Madonna’ m.fl.
Det er således med stor glæde og begejstring, at vi kan præsentere publikum for endnu en landsdækkende turné med LINIE 3.