Torsdag den 15. marts 2012 Kl. 20.00 i Koncertsalen

Evita

Black Box Theatre vil gå helt nye veje for at fortælle historien om landsbypigen Eva Duarte og hendes vej til toppen af det argentinske samfund.
Vi vil præsentere Evita i en sprit ny dansk oversættelse og med nye arrangementer af musikken. 
I iscenesættelsen vil der blive lagt op til en mere varieret Evita end sædvanligt. Ligeledes vil karakteren Che være mere markeret. Scenografisk vil forestillingen også fremtræde mere opdateret.

Titelrollen som Evita spilles af Trine Jepsen, som får sin musicaldebut i denne opsætning, og rollen som Juan Perón spilles af Bjarne Henriksen mens Mads Knarreborg udfylder rollen som fortælleren Che Guevara.

Historien er selvfølgelig den samme som Andrew Lloyd Webber og Tim Rice skrev i 1976/77. Nemlig historien om Eva Duarte, som ved hjælp af gode ”sengekammerater” kommer til Buenos Aires, hvor hun ved hjælp af andre ”sengekammerater” tager nogle flere trin op af den sociale rangstige – hun bliver en feteret skuespillerinde.

Da hendes elsker oberst Juan Perón bliver valgt til Argentinas præsident – når hun toppen af hendes berømmelse og magt. I slutningen af hendes liv – kommer tvivlen. Valgte hun den rigtige vej i livet? Eva Duarte Perón dør af kræft 33 år gammel. Myten er skabt om Santa Evita.

Holstebro Dagblad (*****)
Præsidentfruens triumftog. Trine Jepsen synger og spiller sig gennem denne mere end to timer lange musical, som om hun ikke har lavet andet de sidste mange år.

Børsen (****)
Det supersvære sangparti synges overmåde flot af Trine Jepsen.


Inden forestillingen er der mulighed for en lækker showbuffet, der kan bestilles sammen med billetten eller på telefon 7070 1464.