Lørdag den 10. marts 2012 Kl. 20.00 i Koncertsalen

Så er tøserne tilbage!
Trine Gadeberg, Sofie Lassen-Kahlke, Anne Louise Hassing og Kaya Brüel. Danmarks 4 sjoveste,
frækkeste og lækreste comedy-kvinder er klar med et spritnyt show.
Et hylemorsomt mix af vanvittige sketches, fede pophits og standup comedy...
og som altid: serveret på høje hæle! Og det bli'r - ganske som titlen antyder - frækkere i 2'eren!
Og hvordan vil City Singlerne så følge op på sidste års forrygende publikumssucces?
- No sweat! - lyder det fra pigerne.
- Singlelivet er stadig fuld af kikset kærlighed, groteske no go's og pinlige platheder.
Vi tør godt love 2 timers fuld skrue, med alt dét som ingen andre tør kaste sig ud i.
Sidst var det bl.a. pole-dance, net-dating og rust i undervognen. Hvad bli'r denne gang,
holder pigerne helt ind til kroppen. Men de garanterer, at publikum vil skrige af grin.
Kvinderne vil nikke genkendende til det hele...- og mændene vil ryste på hovedet!
Ny på holdet er Kaya Brüel - der nu frygtløst kaster sig ud i det vanvittige mix af "Sex and the City"
og "Ørkenens Sønner".
- Jeg har lavet MGP, film, teater og soloplader. Nu glæder jeg mig VILDT til blive en del af en flok
skingrende skøre City Singler!Det her show kommer til at gi' mig nye udfordringer, nye venner...
og mindst 6 par nye sko!
Manuskriptet er i hænderne på Vase & Fuglsang. Et makkerpar,
der som fast leverandør til bl.a. Cirkusrevyen, garanterer højt tempo, skarp satire og hylende morsomme tekster.
Inden forestillingen er der mulighed for at spise. Vi serverer en lækker showbuffet, der kan bestilles sammen med billetten eller på telefon 7070 1464.